torsdag den 4. august 2011

Minilandbrug som levegrundlag

Der er endnu ingen fuldt udviklede danske eksempler på små fuldtidslandbrug baseret på permakulturprincipper.
Nedenfor ses et uddrag af den engelske rapport “Small is Succesful” s.18-20 i dansk oversættelse.
Rapporten giver 8 eksempler på, hvordan man kan få et levegrundlag på 4 hektar eller mindre.
“Small is Succesful” kan downloades fra: http://www.ecologicalland.coop/projects-small-successful

Case Study 3 - Bridge Farm

  • Største kommercielle skovhave i Storbrittanien
  • 75% af markedshaven kultiveres ved håndkraft
  • 85% af afgrøderne solgt inden for 5 miles radius
  • Leverer til den ugentlige torvestand, restauranter, hoteller og helsekostforretninger
  • Salg for £ 22000, heraf £ 11000 til at betale ejere og medarbejdere

Bridge Farm blev købt af John Harding i 1985 og er blevet drevet økologisk siden 1990. Harding
studerede konventionelt landbrug, men det skuffede ham, så han tog en kandidatgrad i økologi og
dyrs adfærd, samt en PhD om køers sociale adfærd. Hans vision med Bridge Farm var “at skabe et
landligt tilflugtssted der demonstrerer den gensidige afhængighed af alt liv og tilskynder en
værdsættelse af forholdet mellem både at respektere jorden og nære vores sjæle.”

Bridge Farm Trust blev etableret i 2000 for at tilbyde undervisning i klima og bæredygtighed til
besøgende skolebørn, og fortsatte frem til 2007 hvor fondsstøtten sluttede. Igennem denne tid
besøgte 45 skoler gården hvert år, betalt af fondsmidler. Andre grupper besøgte også gården til
kurser og rundvisninger.

Rachel Harding kom til gården i 2004 og spiller en aktiv rolle i driften. Hun holder kurser om sund
madlavning af årstidens fødevarer og laver mad til frivillige og besøgende.

Indkomst strategi
Bridge Farm stortrives som et markedsgartneri og skovhave, stedet er drevet af John og Rachel
Harding. Den producerer årligt for £ 22000 Soil Association1 certificeret økologisk frugt og
grøntsager solgt lokalt. Selvom det samlede jordtilliggende er 1,8 ha, produceres størstedelen på 0,6
ha hvoraf 0,4 ha er sat af til grøntsagsproduktion, med 0,3 ha som permanente højbede udelukkende
dyrket med håndkraft. Skovhaven på 0,2 ha består af 65 forskellig sorter af æbletræer, 20 pærer, 20
blommer, hasselnøddebuske og et valnøddetræ. Det er højst sandsynligt det største eksempel på en
kommerciel skovhave i Storbrittanien. Seks søer, en mose og 0,2 ha skov med hjemmehørende arter
øger biodiversiteten på gården. På gården findes et stykke med stævnet pil til salg, både flettepil og
hybridpil til hegn.

I skovhaven produceres en stor mængde bær der sælges på markedet og til lokale hoteller. Det
drejer sig om taybær, sommer- og efterårshindbær, japansk vinbær, blåbær, stikkelsbær, røde og
hvide ribs og solbær. Når det er sæson sælges der ugentligt 25 kilo til markedet og 15 kilo til
hoteller og restauranter. Bærrene plukkes af WWOOFere2 der gør produktion på denne skala
rentabel.

Mængden af frugt varierer med årene. Sidste år (2010) blev der ugentligt solgt 64 kilo blommer på
markedet i 12 uger og den samlede høst af æbler og pærer var på hhv 8 og 0,5 tons. Æblerne
opbevares sammen med kartofler, løg og hvidløg i et skur i kasser, på hylder, i kule og hængende

Brittisk baseret, uafhængig organisation der stiller strengere krav til certificering end EU
Willing Workers On Organic Farms. Frivilligt arbejde til gengæld for kost og logi.

fra væggene.

Afgrøderne sælges ugentligt på det lokale marked fra marts til december. Bridge Farm er den eneste
økologiske stand på markedet og er populær på grund af deres exceptionelt velsmagende produkter.
85% sælges inden for en radius af 5 mil af gården. Om sommeren sælges for £ 1000 om ugen.

Der ansættes to WWOOFere der ønsker at arbejde minimum seks måneder i sæsonen. De bliver
betalt £50 om ugen og får kost og logi og får ansvaret for forskellige dele af haven. Bridge farm har
også WWOOFere i kortere tid gennem sommeren, som regel 3-6 ad gangen.

De vigtigste former for mekanisering på stedet er en lille fræser der bliver brugt til at kultivere 1/4
af grøntsagsarealet hvert år, en græstrimmer og en motorsav. Hele det kultiverede område graves i
hånden udfra en filosofi om at maksimere produktiviteten på et begrænset areal. 30 tons møg bliver
tilført gården hvert andet år og bruges i sammenhæng med grøngødning af rug for at opbygge
frugtbar jord. Frugtbarheden holdes yderligere oppe ved at kultivere så lidt og så overfladisk som
muligt for at undgå næringstoftab.

Jorden er certificeret økologisk af Soil Association, men går langt ud over økologiske principper.

Selvom det ikke er nemt at leve af 0,6 ha er det en passende størrelse for denne type brug, når man
ønsker at dyrke jorden energi effektivt og med et minimum af jordkompresion.
Den nuværende størrelse passer også godt til markedet, og hvis de ville udvide produktionen skulle
de køre længere for at finde kunder.

Indkomsten er £22,000 om året, fra en kombination af grøntsager, frugt, bær og udplantningsplanter
om foråret. 
*To langtids WWOOFere tjener £50 om ugen i 11 måneder

Indkomsten dækker husforsikring, varmeregning, ejendomsskat og private mad udgifter. Ekstra
indkomst til andre personlige udgifter kommer fra kurser og B&B

Gården
I 1985 bestod gården af et hus, en lade, to skure og 1,8 ha jord i et nationalpark område. Jorden er
marginal og placeret på en nordvendt skråning så der er skygge store dele af vinteren. Jorden, der
mest består af silt, var udlagt som vedvarende græsmark før John Harding købte den. Da John

Harding overtog stedet var det meget udsat for vind, men igennem 25 år er der blevet plantet et
væsenligt antal træer, hække og læhegn. En anden begrænsning ved jorden, det faktum at den nemt
komprimeres, er blevet overvundet ved at skabe højbede på det meste af grøntsagsarealet. Designet
og behandlingen af jorden, mere end dens medfødte frugtbarhed, forklarer dens nuværende
produktivitet.
Kapital investeringer
Gården er blevet udviklet hen ad vejen og det har derfor været muligt at holde
investeringsomkostninger nede ved at vente til ressourcerne blev tilgængelige. For eksempel blev
de fire plastictunnelrammer købt brugte for mellem £50 og £100 hver. Over 250 frugttræer(£10
/stk), en lille skov og flere læhegn blev plantet gennem årene. De samlede udgifter til udviklingen af
gården beløber sig til mindre end £5000. Alle investeringer er kommet fra overskud på gården.

Fremtid
Ved at gå ud over standard økologikrav, har gården gjort sig selv til en demonstrationsmodel for
bæredygtig fødevareproduktion og Omstillingslandbrug3. Gårdens system er baseret på
Biomimicry4, hvor der benyttes økologiske modeller, økologiske metoder og permakultur
designprincipper. Der lægges større og større vægt på at erstatte fossile brændsler med menneskers
arbejde og andre vedvarende resourcer.

Herudover, pga. det lille areal, er gården blevet udviklet som en model for et menneskebaseret
landbrug der kunne efterlignes både i byerne og på landet.

onsdag den 3. august 2011

Lovgivningen i Wales oversat til dansk

Følgende lovtekst er vedtaget i Wales i 2010. For en definition af begrebet økologisk fodaftryk og
global hektar – se bilag 2. Se også den originale engelske version.

Teknisk
Vejledning
Note 6

4.15 1 planets bebyggelse

4.15.1 Den bæredygtige udviklingsordning ”Et Wales: en planet” indbefatter et mål om at Wales
inden for en generations levetid kun skal bruge sin rimelige andel af jordens ressourcer, og at vores
økologiske fodaftryk skal reduceres til den mængde ressourcer der gennemsnitligt er til rådighed
globalt set– 1.88 global hektar pr person i 2003. 1 planets bebyggelser viderefører principperne for
bebyggelse med lav påvirkning (Low Impact Development) i en Walisisk kontekst. 1 planets
bebyggelse er bebyggelse, der gennem sin lave påvirkning enten fremmer eller ikke nævneværdigt
mindsker miljøets kvalitet. 1 planets bebyggelser er potentielt set mønster eksempeler på
bæredygtig udvikling. 1 planets bebyggelser bør indledningsvist opnå et økologisk fodaftryk på 2.4
globale hektar pr person eller mindre i form af forbrug og demonstrere klart potentiale til at bevæge
sig imod målet på 1.88 globale hektar over tid. De skal også være CO2 neutrale i både konstruktion
og brug.

4.15.2 1 planets bebyggelser kan antage et antal forskellige former. De kan enten være enkelt
husstande, andelsfællesskaber, eller større bosætninger. De kan være placeret i eller op ad
eksisterende bebyggelser eller i det åbne land. Hvor 1 planets bebyggelser involverer medlemmer af
mere end en familie, skal de drives eller kontrolleres af en fond, andelsforening eller lignende
mekanisme i hvilken beboerne har en andel. Jordbrugsbaserede 1 planets bebyggelser placeret i det
åbne land, skal indenfor en rimelig tidshorisont (ikke mere end 5 år), tilvejebringe beboernes
minimumsbehov i form af indkomst, mad, energi og recirkulering af affald. Hvor dette ikke kan
demonstreres skal bebyggelserne holdes op imod de politiske beslutninger der søger at kontrollere
bebyggelser i det åbne land.

4.16 Forvaltningsplaner

4.16.1 Ansøgninger om Jordbrugsbaserede 1 planets bebyggelser placeret i det åbne land, skal
være understøttet af robuste beviser. En forvaltningsplan lavet af en kompetent person(er), må følge
med i ansøgninger om denne type af bebyggelse. Forvaltningsplanen må angive formålene for
bebyggelsesforslaget, tidsplan for bebyggelsen af stedet og tidsramme for evaluering. Den skal
bruges som et grundlag for en juridisk aftale for beboelsen af stedet, hvis
planlægningsgodkendelsen gives. Forvaltningsplanen skal dække følgende områder:



Forretnings og udviklingsplan til at identificere hvorvidt der er et behov for at bo på stedet
og opnå det niveau af beboernes fornødenheder i form af indkomst, mad, energi og
recirkulering af affald, som kan udvindes direkte fra stedet. (se paragraf 4.17.1);
Analyser af det økologiske fodaftryk for bebyggelsen (se paragraf 4.18.1);
Kulstof analyser af bebyggelsen (se paragraf 4.19.1 – 4.19.2);
Biodiversitets og landskabs vurdering (se paragraf 4.20.1);

Vurdering af påvirkningen af lokalsamfundet for at identificere mulige påvirkninger af det
lokalsamfund der tager imod bebyggelsen (både positive og negative) og skabe en basis for
at finde frem til og igangsætte de afhjælpende tiltag der måske er nødvendige (se paragraf
4.21.1), og;
Transportvurdering og transportplan for at finde frem til beboernes transportbehov og
foreslå bæredygtige transportløsninger. (se paragraf 4.22.1).

4.16.2 Når de informationer der beskrives i paragraf 4.16.1 ikke medfølger i en ansøgning om 1
planets bebyggelser i det åbne land, skal planlægningsmyndighederne først søge de nødvendige
informationer fra ansøgeren. Hvis informationerne ikke fremskaffes er de bemyndigede til at afslå
ansøgningen på grund af mangel på ordentlig begrundelse.

4.17 Forretning og udviklingsplan
4.17.1 Ansøgninger om 1 planets bebyggelser i det åbne land må vise at det er nødvendigt at bo på
stedet og kvantificere hvordan beboernes behov i form af indkomst, mad, energi og recirkulering af
affald kan opnås direkte på stedet. De jordbrugsaktiviteter der foreslåes skal kunne dække
beboernes behov, selv på basis af en lav indkomst eller ved produktion til eget forbrug, inden for en
rimelig tidshorisont (ikke mere end 5 år). Det vil også være nødvendigt at påvise et rimeligt forhold
mellem brugen af jorden og projekter der foreslåes og antallet af beboere der ernærer sig på stedet, i
form af deres behov for at arbejde på jorden eller for at sikre det udbytte der kan opnås og en
velfungerende drift af projektet.
Forretningsplanen skal indeholde en erklæring om at bebyggelsen vil være den eneste bopæl for de
foreslåede beboere.

4.18 Analyse af økologisk fodaftryk
4.18.1 Analyser af økologisk fodaftryk måler den menneskelige aktivtets påvirkning af miljøet.
Fodaftrykket giver et teoretisk tal for det jordareal der kræves for at opretholde et individ, en
familie eller et samfund i form af mad, resourcer, energi, affaldsrecirkulering og absorption af
udledte drivhusgasser. I 2006 var det økologiske fodaftryk for hver Walisisk borger 4.41 globale
hektar, med et langsigtet mål om at reducere det økologiske fodaftryk til det der i gennemsnit var til
rådighed af resourcer globalt set 1.88 globale hektar pr person inden for en generation. 1 planets
bosætninger skal indledningsvist opnå et økologisk fodaftryk på 2.4 globale hektar pr person eller
mindre, med hensyn til deres forbrug, og demonstrere et klart potentiale for at bevæge sig frem
imod 1.88 globale hektar over tid.

4.19 CO2 neutralitetsanalyse
4.19.1 1 planets bebyggelser skal være mønstereksempler på den Walisiske regerings målsætning
om CO2 neutralitet og opnå CO2 neutral status med hensyn til konstruktion og brug af bebyggelsen.
Der er også potentiale for at være til nytte med CO2 reduktion i bredere samfundsmæssig forstand,
gennem eksport af overskydende elektricitet til elnettet.

4.19.2 Byggeansøgninger skal vedlægges informationer der bekræfter at bebyggelsen vil være CO2
neutral i konstruktion og brug. Planen skal kontrolleres som del af den årlige kontrolraport der
udformes af ansøgerne.

4.20 Biodiversitets og landskabsvurdering
4.20.1 Der foretages en vurdering af udgangspunktet for biodiversiteten og landskabets karakter på
stedet, og en forvaltningsplan til at fremme vigtige emner udfærdiges.

4.21 Vurdering af påvirkningen af lokalsamfundet
4.21.1 Der skal laves en vurdering af påvirkningen af lokalsamfundet for at identificere mulige
påvirkninger af det lokalsamfund, der tager imod bebyggelsen (både positive og negative), og skabe

en basis for at finde frem til og igangsætte de afhjælpende tiltag, der måske er nødvendige.

4.22 Transportvurdering og transportplaner
4.22.1 Byggeansøgninger skal vedlægges en vurdering af den trafik der skabes ved beboernes og
gæsters brug af stedet. Den transportplan der vedlægges byggeansøgningen skal vise en klar
præference for CO2 neutrale transportformer eller transportformer med lavt CO2 bidrag, såsom
gang, cykling og delebilsordninger. Hvis forslaget er placeret langt fra større byer og landsbyer bør
de placeres tæt på offentlige transportruter for at minimere brug af privatbiler.

4.23 Byggetilladelsens forpligtelser og betingelser
4.23.1 Når byggeansøgningen er godkendt for en ”1 planets bebyggelse” vil det være nødvendigt at
binde forvaltningsplanen direkte til tilladelsens betingelser eller S106 aftale. Det vil skabe kontrol
over alle de aktiviteter der er aftalt i tillladelsen. En S106 aftale skal også bruges til at forbinde
boligerne med jorden, hvilket har retfærdigjort at tilladelen er blevet godkendt. Hvor der er en
ændring af ejerskabet af en ”1 planets bebyggelse” eller en enkelt bedrift inden for en større ordning
skal en ny forvaltningsplan forelægges planlægningsmyndighederne til godkendelse.

4.23.2 En årlig kontrol rapport skal forelægges planlægningsmyndighederne for at vise, at
forvaltningsplanen følges ved at beskrive de aktiviteter, der er udført gennem de foregående 12
måneder. Hvis vilkårene i forvaltningsplanen ikke følges, kan det resultere i en retsproces omkring
overtrædelse af de betingelser, under hvilke byggetilladelsen blev godkendt.