Byggeri


Byggeri med positiv miljøpåvirkning

Husene skal være i 1 etage med maks 80m2 beboelse indvendige mål, skal have græstag og forsænkes ind i den sydvendte skråning således at de falder ind i landskabet og skjules med tiden helt når skovlandbruget vokser til. Husenes kommer til at indgå i flere kredsløb med landbruget f.eks. komposttoilet, biogasanlæg, spildevand til produktionsdrivhuset, høns i drivhuset osv osv.

Passivhuse af naturmaterialer og uden tilslutning til elnettet
Boligerne bygges af lokale naturmaterialer da disse kræver meget lidt energi at fremstille. Husene skal desuden i det løbende energiforbrug leve op til de strenge passivhaus kriterier. Materialer som halm og træ indeholder kulstof som vil blive lagret i hele husets levetid og dermed holde CO2 ude af atmosfæren.
Med uforarbejdede naturmaterialer kan det være svært at få bygningerne tætte nok til at de kan leve op til passivhaus kriterierne. Man kan imødegå denne udfordring ved at designe husene sådan at udhuse, drivhuse og stald til mindre dyrehold bygges op ad boligen. Herved reduceres luftbevægelser gennem murene, ligesom vindafkølingen uden på ydermurene reduceres.
For at leve op til passivhaus kriterierne installeres normalt et ventilationssystem med varmegenvinding. Dette kræver imidlertid mere elektricitet, end der vil være til rådighed i dette projekt (op til 20 kWh i døgnet for et typisk passivhus). Vi vil i stedet afprøve princippet om ”Annualized Geo Solar” [1], hvor varm luft fra drivhuse eller et uudnyttet loftrum under sorte tagplader  i sommerhalvåret blæses ned i rør eller kanaler under huset, hvor en del af varmen vil blive gemt til vinterhalvåret. Gulvet isoleres umiddelbart over rørene, sådan at varmen skal vandre 2 meter før den når et uisoleret område i gulvet, hvilket vil ske i løbet af vinterhalvåret. Der kan om vinteren også trækkes frisk luft til boligen ind gennem disse rør, hvorved luften vil blive forvarmet. Til at blæse varm luft ned i rørene kan bruges en ventilator direkte tilsluttet et solcellepanel, eller man kan bruge trækket fra en solskorsten[2].
I et typisk passivhus sker ca. 45 % af varmetabet om vinteren gennem vinduerne[3]. Dette tab kan reduceres kraftigt ved at lave isolerede skodder eller uldne gardiner, som lukkes for om natten. På denne måde forventer vi at kunne lave huse med et så lavt varmetab, at de kan holde almindelig stuetemperatur vinteren igennem alene med varmen fra madlavningen, elektrisk udstyr, beboernes kropsvarme og passiv solvarme fra sydvendte vinduer.

Byggehøjder og bygningernes visuelle påvirkning
Vi vil holde bygningerne lave, for at de skal give den mindst mulige visuelle påvirkning af området. Facadehøjder vil være maks. 3,0 m og totalhøjde maks. 5,0 m. Hvor det er muligt forsænkes bygningerne i bakkeskråninger for at minimere deres visuelle påvirkning set oppe fra bakken. Beplantede tage på hele eller dele af bygningerne vil også minimere deres visuelle påvirkning. Området bliver fyldt af træer afbrudt af mindre åbne områder. Husene vil derfor ikke blive synlige på ret lang afstand.
Aktivitetshuset
Vi ønsker at opføre et aktivitetshus, som skal hjælpe med til at gøre vores arbejde synligt for omverdenen. Det vil i store træk minde om en af de private boliger, dog med en ekstra stor stue eller et køkkenalrum, som kan bruges til undervisning og foredrag for større grupper.
Huset vil være rammen om kurser i permakultur, skovhavedyrkning og lignende. Det kan også udlejes til mindre grupper eller en familie i kortere perioder, hvilket kan give udefrakommende mulighed for at prøve, hvordan det er at leve fossilfrit. Der skal være nogle få værelser, som kan udlånes til gæster, som arbejder i permakulturbebyggelsen for kost og logi. Det er også muligt, at vi ønsker at lave et kontor i aktivitetshuset. Vi har endnu ikke helt faste planer for byggeriet, men vi ønsker at få energiforbruget ned tæt på passivhusstandard, bygge af naturmaterialer og minimere husenes visuelle påvirkning i land-skabet.

1. www.greenershelter.org
2. Sortmalet skorsten med glas for, der skaber træk når solen skinner.
3. Cotterell Janet: The Passivhaus Handbook, s. 76

Metoderne oplistet:

Passiv solvarme

De fleste vinduer vender mod syd og solen rammer et mørkt gulv eller andet af et tungt materiale, hvilket kan give et væsentligt bidrag til husets opvarmning.

Dynamisk isolering

Der isoleres med f.eks.halm i væg og loft. Uden om huset ligger, der på nord, øst og vest enten drivhus, eller udhus med græstag, der giver en ekstra isolering.

Jordkælder-effekten

Ved at forsænke huset i en sydvendt skråning, kan vi få det meste af det til at ligge i frostfri dybde.

Lagring af kulstof i nyt byggeri 

Ved at bruge halm og træ i byggeriet udskyder vi udledningen af CO2 fra disse materialer. Vores tidligere halmhus lagrer således 22,5 ton CO2.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar